23948sdkhjf

Carlsberg bruger 100 mio. kr. på VM

Bryggeriet bruger over 100 mio. kr. på VM-reklamer alene i England. I Danmark satser Carlsberg også hårdere på fodbold end tidligere.
Carlsberg er i disse dage ved at lancere sine VM-markedsføringskampagner på 20-30 verdensmarkeder.

Bryggeriet bruger alene i England over 100 mio. kr. på deres største reklamekampagne i England nogensinde. Det skriver Børsen

Og det kan betale sig.

Ved VM-slutrunden i 2006, hvor England nåede kvartfinalen, voksede det engelske ølmarked 50 pct. under slutrunden.

Leverandør til fanparker
Sponsoratet af det engelske landshold bruges også massivt i kampagner i Singapore, Malaysia, Hong Kong og Kina.

Carlsberg satser også på Tyskland, hvor bryggeriet er sponsor og leverandør til flere af de store fanparker, hvor titusindvis af fodboldtilskuere kan se fodbold på storskærm og drikke øl i det fri.

Største VM-satsning nogensinde
I Danmark er Carlsberg i gang med at rulle den største VM-kampagne ud nogensinde.

- Det er den største VM-satsning, vi har lavet i Danmark hidtil, og det er selvfølgelig, fordi Danmark er med denne gang. Vi bruger flere penge på at aktivere vores sponsorat af DBU, siger Kirsten Ægidius, der er marketingdirektør i Carlsberg Danmark til Børsen.

Prisen for kampagnen er 10 mio. kr.

Carlsberg sidder på over halvdelen af det danske ølmarked.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14