23948sdkhjf

Jensen giver op: Ingen vil købe bøfhuset

Indtil videre kæmper Palle Skov Jensen videre på egen hånd
Stifteren og ejeren af Jensens Bøfhus, Palle Skov Jensen, har det seneste års tid forsøgt at finde en medejer til restaurantkæden. Men nu har han givet op og droppet salgsprocessen, skriver Børsen.

Palle Skov Jensen har været i kontakt med flere kapitalfonde, men ingen af dem har altså haft interesse i at købe sig ind i bøfkonceptet.

- Dem, vi har talt med, har sagt, at de tror på konceptet. Men det tilbagevendende har været, at de ikke har haft lyst til at være med i den revitalisering og rekonstruktion, som vi er i gang med, siger stifteren til Børsen. Han afviser ikke, at han måske senere igen vil forsøge at sælge ud.

Rekonstruktionen har vist sig nødvendig, efter at de seneste år har givet voldsomme millionoverskud. I det netop offentliggjorte 2016-regnskab er der et minus på 31 millioner kroner, og året før tabte koncernen over 56 millioner.

Nedturen hænger ifølge tidligere meldinger fra Palle Skov Jensen sammen med den shitstorm, som Jensens Bøfhus havnede i, efter at bøfkongen i 2014 vandt en retssag mod Jensens Fiskerestaurant om retten til at bruge Jensen-navnet i forbindelse med restauranter.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094