23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lantmännen Unibake fortsætter opkøb i Storbritannien

Bagerikoncernen gennemfører opkøb af Bakehouse, Storbritanniens ledende leverandør af bagværk og specialbrød. En stor investering i øget produktionskapacitet er nu undervejs.

Lantmännen Unibake ejede i forvejen 60 pct. af Bakehouse, men køber nu resten af aktierne af ledelsen.

Når handlen gennemføres i juli 2010 bliver Lantmännen Unibake altså eneejer.

Del af vækststrategi

- Bakehouse passer perfekt til os og fremtidsudsigterne er yderst lovende. Bakehouse er ekspert i butiksbagerier og skræddersyede løsninger til detailhandel og storkøkken. Nu kan vi tilbyde kunderne markedets bedste service og det største sortiment, udtaler adm. direktør i Lantmännen Unibakes Bent Pultz Larsen.

Efter overtagelsen af Eurobuns i 2008 og nu Bakehouse fortsætter Lantmännen Unibake sin vækststrategi for Storbritannien.

Nyt britisk bageri

For at stå endnu stærkere på det britiske marked planlægger Lantmännen Unibake nu en større investering i britisk produktionskapacitet.

Der skal bygges en helt ny brødfabrik.

- Storbritannien er vores største marked, og det nye bageri vil give os en stærk position. Det bringer os endnu tættere på vores britiske kunder og giver os den bedst mulige position for at imødekomme den øgede efterspørgsel vi oplever i Storbritannien, siger Bent Pultz Larsen.

Klar i 2011

Når bageriet er færdigt, vil det rumme tre topmoderne produktionslinjer.

Bageriets præcise placering er endnu ikke besluttet, men det er formentlig klar til drift i midten af 2011.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|