23948sdkhjf

Få maden ud af sommervarmen

Fødevarestyrelsen vil i sommermånederne holde ekstra øje med om butikkernes letfordærvelige varer er på køl, og om der er styr på temperaturen.
Tjek temperaturen og skru om nødvendigt op for kulden.

Sådan lyder rådene fra Fødevarestyrelsen, der i sommerperioden er ekstra opmærksomme på, at butikkernes letfordærvelige varer kommer hurtigt på køl og at temperaturtjek er sat i system.

Vigtigt fokusområde
- Køleopbevaring er altid et vigtigt fokusområde i fødevarevirksomheder. Men i sommervarmen er der grund til at være særligt opmærksom, indskærper udbrudskoordinator Morten Lisby fra Fødevarestyrelsen og fortsætter:

- Problemet er at for høje temperaturer er guf for bakterier i letfordærvelige varer som f.eks. hakket kød. Bakterierne kan på få timer eksplodere i antal, og så er der stor risiko for at kunderne får alle ingredienser til en alvorlig maveforgiftning med hjem fra butikken, forklarer Morten Lisby.

Fødevarestyrelsens fem gode råd
1. Vær opmærksom på at de varer du modtager er kølet ordentligt ned fra grossisten og sørg for at få varerne hurtigt på køl.

2. Køb ikke flere varer hjem end du har kølekapacitet til. Hvis der er for mange varer på køl, kan det være svært at holde den korrekte temperatur for alle varerne.

3. Undgå at tage for store mængder råvarer ud fra køl, når der skal produceres og sørg for, at det færdige produkt kommer tilbage på køl hurtigst muligt.

4. Påbegynd nedkøling af madretter hurtigt og køl ned i små portioner, så det er muligt at nå fra 65 grader til under 10 grader på maksimalt tre timer.

5. Lav ekstra temperaturmålinger flere steder i kølerum, køleskabe og kølemontre for at sikre, at alle fødevarerne holder den korrekte temperatur.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078