23948sdkhjf

Så er det Scanstar-tid igen

Dansk emballagedesign er i 2007, ’08 og ’09 kåret til verdens mest innovative af tre WorldStar-juryer. Vær med til at fortsætte traditionen.
Sidste frist for tilmelding af emballage til Scanstar-konkurrencen er 27. august 2010, mens selve emballagen skal være juryen i hænde senest 1. september 2010.

Scanstar giver ud over æren en adgangsbillet til WorldStar-konkurrencen, hvor nationale vindere fra mere end 40 lande holdes op mod hinanden.

Scanstar afvikles på skift af de nordiske emballageforeninger, og i år er det den finske emballageforening Pakkaus, der står for arrangementet.

Hemmelig afstemning
Blandt alle WorldStar-vinderne foretager juryen på 15-25 personer (fra lige så mange lande) ved afslutningen af voteringen en hemmelig afstemning, hvor de peger på de tre mest innovative blandt vinderne, samt de mest bæredygtige.

Ud fra denne indstilles de 6 mest innovative til President’s Award i guld, sølv og bronze, mens de mest bæredygtige løsninger indstilles til en Sustainable Packaging Award. Det afsløres først på selve udleverings¬aftenen, hvem der har fået flest stemmer blandt de seks nominerede.

Flere sejre til Danmark
Danmark er det eneste land, som alle 3 år i træk har haft emballager blandt de 6 mest innovative (i 2009 hele 2 af 6) og har herudover tillige haft en af disse nomineret til Presidents og som vinder af WorldStar Sustainable Packaging Award.

De nominerede virksomheder var i 2007 Gerresheimer Værløse, der vandt sølv, i 2008 Promens Farum A/S, der vandt Sustainable Packaging Award, og i 2009 Færch Plast A/S, Holstebro samt Superfos A/S, Taastrup, der blev nr. 4 og 5.

Dansk emballageudvikling i verdensklasse
- Nu er det derfor tid til at gennemgå det sidste års innovative emballageløsninger, og vi vil opfordre alle med innovative emballageløsninger til at deltage, så vi kan demonstrere, at dansk emballageudvikling fortsat er i verdensklasse, udtaler Jens-Chr. Sørensen, der er centerchef i Teknologisk Institut, Emballage og Transport.

Man kan anmelde emballager til Scanstar fra hele emballagekæden, dvs. både som packer/filler af branded products eller egne mærker, som emballageleverandør/-udvikler, som designer/bureau eller detailkæde og gerne sammen.

Se tidligere års vindere af Scanstar og WorldStar samt læs om baggrund, terminer, betaling etc. scanstar.org.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094