23948sdkhjf

85.500 danskere kiggede på økologi

Mere end 85.500 danskere besøgte De Økologiske Høstmarkeder, da omkring 100 økologiske producenter over hele landet i weekenden inviterede inden for på deres landbrug.
Mere end 85.500 danskere besøgte lørdag og søndag en økologisk gård for at opleve, hvad der ligger bag den danske verdensrekord i økologisk forbrug.

Ved De Økologiske Høstmarkeder kunne danskerne møde deres lokale, økologiske landmand og på nærmeste hold se, hvor meget det betyder for dyrevelfærd, miljø og fødevarekvalitet, at de køber økologisk.

Viser virkeligheden
Åbenhed og dialog med forbrugerne er, ifølge Anna Lund fra Økologisk Landsforening, netop filosofien bag det årlige arrangement.

- Økologerne behøver ikke at bygge et glansbilledunivers op i reklamer – de kan bare vise virkeligheden. Derfor er det de økologiske landmænd selv, der viser gården frem og fortæller om økologi, siger Anna Lund, Projektleder i Økologisk Landsforening.

Stærk reklame
Anna Lund glæder sig over weekendens meget flotte besøgstal.

- Når man kan få 85.500 mennesker ud og se, hvordan økologiske fødevarer produceres, så fortæller de mange besøgende også historierne videre til venner, familie, i skolen, og det er en meget stærk form for branding, siger Anna Lund.

Til sammenligning har store arrangementer som Skanderborg festival 47.000 besøgende, og den største U2 koncert i Horsens var på 35.000 besøgende.

I år har der været særlig fokus på at oplyse danskerne om, hvad GMO er for en størrelse, og hvorfor teknologien ikke må anvendes i økologien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091