23948sdkhjf

Harboes Bryggeri opjusterer

Bryggeriet har haft meget tilfredsstillende 1. kvartal med stigende omsætning og et markant forbedret resultat. Efterspørgslen på øl og læskedrikke steg markant i juli og det er medvirkende til fremgangen.
Koncernresultat før skat blev på 36,1 mio. kr. mod 20,5 mio. kr. året før. En stigning på 76,1 %.

Nettoomsætningen steg med 8,7% til 449,9 mio. kr.

Tillid hos kunderne
Adm. direktør Bernd Griese kommenterer i forbindelse med delårsrapporten:

- Vi har haft et meget tilfredsstillende første kvartal med stigende omsætning og et markant forbedret resultat. Den positive udvikling er i høj grad drevet af Harboes strategiske investeringer i produktionskapacitet og innovation. Vores høje kapacitet og fleksible produktionsapparat var således en afgørende konkurrencefordel i den varme juli måned, hvor efterspørgslen på øl og læskedrikke steg markant. Det skaber tillid hos kunderne, at vi kan levere de volumener, der efterspørges, og det styrker vores position yderligere i det stærkt konkurrenceprægede marked.

Positiv udvikling i maltekstrakt
Også inden for det strategiske udviklingsområde, maltekstrakt, har Harboes Bryggeri fortsat den positive udvikling. Forretningsaktiviteterne udvikles løbende og bidrager positivt til både omsætning og resultater i 1. kvartal.

- Den forbedrede indtjening skal også ses i sammenhæng med udviklingen i råvarepriserne, som fandt et mere normaliseret leje i slutningen af sidste regnskabsår, og det kan vi mærke nu, siger Bernd Griese.

Opjusterer forventninger
Resultat før afskrivninger, finansielle poster og skat (EBITDA) steg med 18,1 mio. kr. til 69,3 mio. kr. Det svarer til en EBITDA-margin på 15,4%

Harboe opjusterer forventningerne til et EBITDA i intervallet 205 - 215 mio. kr. (tidligere 195-205 mio. kr.) Samtidig opjusteres forventningerne til et resultat før skat i intervallet 75-85 mio. kr. (tidligere 65-75 mio. kr.)
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078