23948sdkhjf

Nordjysk fiskeeksportør ude af krisen

Nordic Seafood i Hirtshals høster fortjenesten fra det seneste års hårde arbejde med at styre stabilt gennem krisen. Bundlinjen øges med godt 13 mio. kr.
Den nordjyske fiskeeksportør lander en omsætning på 1,6 mia. kr., mens bundlinjen øges med godt 13 mio. kr. til 39 mio. kr.

- Vi går en smule tilbage på omsætning, og det skyldes primært, at vi i krisen tabte omsætning i Østeuropa. Dette marked er endnu ikke tilbage på niveauet før krisen, men vi har delvist hentet det tabte hjem ved at øge omsætningen på andre markeder, fortæller direktør Lars Olsen til Børsen.

Øger omsætningen
Direktøren vurderer, at firmaet er ude af krisen.

Nordic Seafood forventer i indeværende år at øge omsætningen, men konkurrencen kommer til at sætte sit præg på indtjeningen.

I samarbejde med datterselskabet J.P. Klausen & Co. i Svendborg sælger Nordic Seafood ca. 85.000 ton fisk hvert år.

110 medarbejdere
Der er omkring 65 medarbejdere i Hirtshals, mens hele Nordic Seafood-gruppen beskæftiger godt 110 medarbejdere.

I foråret 2006 blev aktiemajoriteten i Nordic Seafood solgt til japanske Nippon Suisan Kaisha Ltd. og Sealord Group Ltd. fra New Zealand, men i dag ejes det nordjyske selskab 100 pct. af Nippon Suisan Kaisha-koncernen.

Det skriver Børsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127