23948sdkhjf

Dansk øl er størst i Norge

På syv år er Tuborg blevet det største ølmærke i Norge. Årsagen er massiv satsning på at markedsføre mærket i forbindelse med ungdom, fest og festivaler.
I løbet af syv år har Tuborg øget markedsandelen fra 3,6 procent til 22,4 procent ifølge analysefirmaet ACNilsen.

Hansa er næststørst med en markedsandel på 15,5 procent, efterfulgt af Ringnes (15,3 procent), Grans (5,1 procent) og Carlsberg (5,0 procent), skriver den norske avis Dagens Näringsliv.

Siden Tuborg skabte politisk furore i 2003 ved at sænke priserne til lidt over afgiftsbeløbet, er prisen gradvist steget. Så Tuborg er ikke længere en billig øl på det norske marked.

Klar strategi
Førstepladsen er nået på trods af forbud mod ølreklamer. En klar strategi fra ejeren Carlsberg ligger bag. Tuborg vil være unge menneskers førstevalg gennem massiv markedsføring ved større festivaler, samt gennem brug af fest- og og musiksymboler på dåser, flasker og emballage.

På de grønne kasser er Tuborg-logoet formet som en højttalermembran og kassen er prydet af musikinstrumenter og subwoofere. I dag er der seks varianter Tuborg på det norske marked og flere er på vej.

Det rigtige design
- Da vi har begrænsede muligheder for markedsføring, lægger vi vægt på det rigtige design. Desuden prioriterer vi Tuborg på festivaler, siger markedsdirektør i Ringnes, Anders Røed til Dagens Näringsliv.

Virksomheden er ejet af Carlsberg og er ansvarlig for markedsføring og brygning af Tuborg i Norge.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109