23948sdkhjf

Campylobacter er den største skurk

Skyld i flest fødevarebårne infektioner i Danmark

Campylobacter var sidste år skyld i over 4.600 fødevarebårne infektioner og er således fortsat den hyppigste årsag til fødevareoverførte sygdomme i Danmark.

Det viser den årlige rapport for 2016 om forekomsten af sygdomme, der kan smitte fra dyr og fødevarer til mennesker, oplyser DTU Fødevareinstituttet, som har lavet rapporten i samarbejde med Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen.

Helt nøjagtigt blev der sidste år registreret 4.677 sygdomstilfælde som følge af campylobacter. Det er en stigning på godt syv procent fra 2015. Stigningen kan dog skyldes, at der anvendes mere følsomme diagnostiske metoder, nævner DTU Fødevareinstituttet.

Succes på salmonellafronten
Fire gange så mange danskere blev i 2016 smittet med campylobacter som med salmonella.

Sidste år blev der således indberettet 1.074 salmonellainfektioner, hvoraf over halvdelen blev hentet med hjem fra udlandsrejser, især til Tyrkiet og Thailand.

- Belært af de danske erfaringer med næsten at udrydde salmonella i danskproducerede slagtekyllinger og æg er forskere, myndigheder og industrien gået sammen for at finde ud af, hvordan vi sikrer, at færre bliver syge af campylobacter, siger specialkonsulent Birgitte Helwigh fra DTU Fødevareinstituttet.

Af de 1.074 salmonellainfektioner er danskproduceret svin estimeret til at være den fødevarekilde, som i 2016 har gjort flest syge. Seks procent af sygdomstilfældene skyldes dansk svinekød, tæt fulgt af importeret kyllinge- og svinekød (henholdsvis 4 procent og 3,7 procent).

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109