23948sdkhjf

Fynsk mejeri bygger til for tocifret millionbeløb

Udbygning af Sinai Mejer betyder fordobling af størrelse og stab – rekrutteringen er i gang

Kirkeby & Thrane bruger et tocifret millionbeløb på en 1.500 m2 stor udvidelse af ostemejeriet Sinai Mejeri ved Sandholts Lyndelse på Midtfyn. Det skriver fyens.dk.

Udbygningen er en fordobling af størrelsen, og det er nødvendigt, for kapaciteten er brugt op og efterspørgslen stigende.

Mejeriet producerer fynsk rygeost, hjemmerørte ostecremer, dansk emmentaler samt kærnemælk og koldskål.

Samtidig skal antallet af medarbejdere fordobles fra de nuværende 10.

- Vi går i gang med rekrutteringen samtidig med at de nye maskiner sættes op i løbet af oktober, så de kan være i drift i december. Jeg forventer ikke, der bliver et problem at finde kvalificeret arbejdskraft, selv om Sinai har haft en lidt omtumlet tilværelse. Vi er kommet ind i en gænge, hvor vi repræsenteret stabilitet, og samtidig får vi jo helt nyt anlæg med moderne personalefaciliteter, og en mere automatiseret produktion, så man slipper for en del af de tunge løft. Og så får man jo en enestående mulighed for at være med til selv at sætte sig præg på en helt ny arbejdsplads, siger direktør og medejer af Kirkeby & Thrane, Kent Thrane, om udbygningen til fyens.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125