23948sdkhjf

Danish Crown slipper heldigt fra korruptionssag

Den danske slagterivirksomhed nåede lige at få penge ud af skandaleramt virksomhed.

Danish Crown nåede lige akkurat at få deres penge ud af en brasiliansk kødgigant, der i disse dage kæmper for overlevelse.

Den brasilianske fødevarekoncern JBS S.A. er blevet tildelt en bøde på 21 milliarder kroner for omfattende korruption igennem flere år. Samtidig må de kæmpe med meget røde tal i deres regnskab og dykkende aktiekurser, skriver finans.dk.

Handel i marts
JBS købte tilbage i marts måned Danish Crowns amerikanske datterselskab Plumrose for 1,6 milliarder kroner.
Handlen med danskerne var  en af de sidste, som ejerne af JBS foretog inden den økonomiske deroute tog fart.

Dermed fik den danske slagterikoncern deres penge i hånden lige inden JBS’ kollaps.

- Vi modtog allerede i maj pengene fra salget af Plumrose, da handelen blev godkendt af de amerikanske konkurrencemyndigheder. Transaktionen er dermed afsluttet, oplyser Jens Hansen, pressechef hos Danish Crown til finans.dk

Kilde: http://finans.dk/erhverv/ECE9772998/dani...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112