23948sdkhjf

Danskerne elsker stadig den grovhakkede

Lige som brød ser leverposten ud til at have genopfundet sig selv som bake-off-produkt

Det er lidt spøjst, medgiver Stryhns-direktør Kristian Kornerup Jensen.

At danskerne i en tid, hvor mad i stigende grad er noget, der nydes på farten som convenience-produkt, og hvor der aldrig har været flere pålægsvarianter på hylderne, tilsyneladende stadig holder fast i den gode, gamle leverpostej.

Ganske vist falder danskernes leverpostejsforbrug cirka én procent om året, men Stryhns’ undersøgelser på, at leverpostejen stadig er favoritten, når forældre smører madpakker til deres børn. Og så kan det godt være, at børnene fravælger leverpostejen i en periode, når de bliver teenagere, men når de så selv bliver forældre, gentager cyklussen sig.

- Det er lidt ligesom med Legoklodser. Dem bliver folk også ved med at købe, selvom der findes alle de her computerspil og hvad ved jeg, siger Kristian Kornerup Jensen med et smil.

Vil være endnu større på convenience
Køber danskerne en anelse mindre færdig leverpostej i supermarkedet, stiger deres forbrug til gengæld af eksempelvis ubagt leverpostej, man køber på frost og selv varmer op hjemme i privaten.

Den form for convenience-forbrug af leverpostej vokser ifølge Kristian Kornerup Jensen med tocifrede vækstrater om året og det er én af årsagerne til, at Stryhns i begyndelsen af 2015 købte 80 procent af aktierne i pålægsselskabet Royal Leverpostej, der netop har specialiseret sig i bag-selv leverpostejsprodukter.

Stryhns omsætter i dag for et trecifret millionbeløb kroner på convenience- og bake-off-markedet, og målet er at vækste yderligere, lyder det fra Kristian Kornerup Jensen.

- Vi er til stede på det marked, men vi vil gerne være der endnu mere. Det er et marked, der vokser, og derfor skal vi bruge endnu flere kræfter på det end tidligere, siger han og uddyber, at Stryhns derfor også arbejder på at udvide convenience-porteføljen med produkter fra virksomhedens andre brands som Graasten Salater og Langelænder.

- Det handler om at samle et sortiment, så man kan blive totalleverandør til tankstationer, pølsevogne og restauranter. Den opgave er vi i gang med.

For tidligt ude med økologien
Den voksende efterspørgsel på økologiske varer er ligeledes en udvikling, Stryhns holder et vågent øje med, bedyrer Kristian Kornerup Jensen.

Stryhns har faktisk ved to tidligere lejligheder sendt en økologisk leverpostej på markedet - senest i 2012 - men dengang var tiden ikke til det, konstaterer direktøren. Det kunne den dog meget vel være nu, men det er ikke så oplagt med økologisk leverpostej, som man måske skulle tro.

- Jo mere forædlet og forarbejdet produkterne er, jo sværere er det med økologi. Det er nemt for forbrugerne at forholde sig til en økologisk flæskesteg eller et økologisk æg, men jo mere man blander og forædler råvaren, jo sværere er det at forholde sig til begrebet økologi, understreger Kristan Kornerup Jensen, som tilføjer, at det desuden er ganske ressourcekrævende at source de nødvendige økologiske råvarer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11