23948sdkhjf

- Unge forbrugere vil begejstres og overraskes

Forbrugerne efterspørger nye emballager og nye smage

Der var engang, hvor en Cocio groft sagt kom i én variant og med en kapsel, der krævede en oplukker.

Det var dengang. Cocios sortiment rummer i dag over ti forskellige varianter, fra en lightversion over Cocio-milkshakes og energidrikke til en variant med ekstra mørk chokolade.

For i takt med, at forbrugermønstrene ændrer sig, er Cocio nødt til at tænke i både nye smage og nye emballager for at give især de unge forbrugere mellem 18 og 30 den oplevelse, de forventer, lyder det fra marketingdirektør Mikael Horsbøll.

- Det ligger i de her unge menneskers DNA at skulle begejstres og prøve noget nyt hele tiden, så det er super vigtigt for os at lancere nye varianter ude i butikkerne og skabe noget synlighed - eksempelvis i form af konkurrencer og aktiviteter.

Som eksempel lancerer Cocio i anledning af sin 66 års fødselsdagsfest i år en konkurrence, hvor man an vinde en drømmerejse af den legendariske Route 66 tværs gennem USA.

Forbrugerne holder fast i glasflasken
Med et forbrug, der i stigende grad rykker med forbrugerne ud på tankstationer og 7-Eleven’s, er der dukket flere mindre flasker op i Cocios sortiment de senere år i form af 27 og 40 centiliters flasker, der bedre passer til behovet, når man er på farten.

- Mindre flasker og dåser bliver et vigtigere og vigtigere segment, fordi forbruget flytter sig til on the go. Men i Danmark ser vi stadig forbrugere, der køber de store flasker med hjem, understreger Mikael Horsbøll.

I bryggerikredse er det velkendt, at de yngre forbrugere i stigende grad køber deres øl på dåse frem for på flasker, men samme bevægelse ser Cocio ikke på sit marked.

- Forbrugerne holder fast i glasflasken. Men i vores tilfælde handler det også nok om drikkeoplevelsen - den er simpelthen bare bedre med en flaske.

Dog tilføjer Mikael Horsbøll, at Cocio sidste år lancerede en fourpack-emballage med fire dåser på tankstationerne, som indtil nu har været en stor succes.

Vil undgå for tunge omstillinger
- Men så mange forskellige varianter og emballager må vel også stille nogle krav til jeres produktion og supply chain?

- Det har naturligvis en indvirkning på vores produktion og forsyningskæde i og med, at der er flere omstillinger, ingredienser samt pakkeformater, vi skal kunne håndtere. Det stiller klart krav om, at vi skal være mere fleksible, men samtidig holde en høj effektivitet, siger Mikael Horsbøll.

Han tilføjer, at Cocio eksempelvis uanset flaskestørrelse arbejder med ens størrelser kapsler for at gøre omstillingen mellem forskellige serier så smidig som muligt.

På trods af at især de yngre forbrugere efterspørger nye smage og nye tiltag, står én ting dog helt fast, understreger marketingdirektøren. Smagen i den klassiske Cocio nyder stor popularitet, så den bliver der ikke pillet ved.

- Vi skal ikke begynde at pille ved den klassiske recept. Det er ikke mange, der kan tilbyde et produkt, der smager så godt med så få ingredienser i.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08