23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny teknologi til flydende fødevarer hædret

"Kæmpepotentiale": Lyras har fundet afløseren for 150 år gammel opfindelse

Den nordjyske iværksættervirksomhed Lyras imponerer voldsomt med en ny teknologi til pasteurisering af flydende fødevarer og er netop blevet hædret som vinder af Green Tech Challenge 2017.

Det er således lykkedes Rasmus Mortensen, manden bag Lyras, at erstatte ældgammel teknologi til pasteurisering af flydende fødevarer med en teknologi, som "sikrer højere produktkvalitet og et 90 procent lavere energiforbrug".

De seneste 150 år er flydende fødevarer blevet pasteuriseret via opvarmning – en teknologi, som nu kan erstattes med en ny teknologi, hvor fødevarerne pasteuriseres uden opvarmning ved brug af uv-lys.

– Opfinderhøjden i Rasmus’ teknologi er koloenorm, og vi ser et kæmpepotentiale i Lyras – både internationalt og i Danmark, siger Brian Rønne Nielsen fra revisionsfirmaet PwC, der er en af partnerne bag Green Tech Challenge.

Lyras har kun eksisteret i nogle få måneder, men teknologien har Rasmus Mortensen arbejdet med siden sidste år. Han er bachelor i miljøteknologi fra Aalborg Universitet, og ideen til den nye teknologi fik han i forbindelse med et projekt på universitetet, hvor han var i gang med sin kandidatuddannelse i miljøteknologi.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web02