Et nyt center for fødevareinnovation er klar på Aarhus Universitet, hvor centeret med navnet iFOOD skal cementere regionens samlede styrke på fødevareområdet.
iFOOD, der har til huse i Agro Food Park, samler således førende danske og internationale kompetencer inden for fødevareforskning.
- Aarhus Universitet kommer til at uddanne de mennesker, der udvikler fremtidens fødevarebranche, og iFOOD kommer til at sætte fart på både innovationen og talentudviklingen, siger udviklingsdirektør i Region Midtjylland Kim Kofod Hansen på regionens hjemmeside.