23948sdkhjf

Nyudviklet sardinrobot fra Cabinplant mindsker spild

Sardinbehandlingsanlægget kan producere helt op til 30 procent flere sardindåser af samme antal sardiner som traditionelle anlæg
En prototype af det automatiserede anlæg, som i en bevægelse samler en sardin op, skærer hoved og hale af, suger indvolde ud samt lægger fisken i en sardindåse, har været opstillet ved en producent i Grækenland siden august.

Mange interesserede kunder
Anlægget i Grækenland er stadig ikke færdigtestet, men allerede nu har der været interesse fra canadiske, norske og franske producenter.

- Vi skal først have den første linje til at køre perfekt, og så er det meningen, at der skal opstilles otte-ti robotter efter kameraet. Derefter kan vi også tilbyde anlægget til andre kunder, som har vist interesse, siger ingeniør ved Cabinplants udviklingsafdeling, Jesper Kofoed til Ingeniøren.

Prototypen i Grækenland er pt. i stand til at bearbejde 40 sardiner i minuttet. Det tal kan ifølge Cabinplant forbedres, når det græske anlæg er færdigudbygget.

Fuld automatisering har allerede forøget udbyttet markant
Normalt skal de behandlede sardiner lægges i dåse manuelt. Denne proces klarer anlægget fra Cabinplant selv. Dermed kan en virksomhed spare et stort beløb på lønbudgettet. Samtidig betyder et 20 procent bedre skæreudbytte kombineret med, at der kommer præcist 90 gram sardin i hver dåse, at udbyttet fra de bearbejdede sardiner forbedres markant.

- Alt i alt betyder det, at udbyttet bliver måske 30 procent bedre. Der kan altså produceres 30 procent flere sardindåser af den samme mængde sardiner, siger Jesper Kofoed.

Den øgede fokus på omkostninger, som er fulgt i finanskrisens kølvand, udpeges som en væsentlig faktor bag interessen i det højautomatiserede sardinanlæg.

- Det, der ikke skulle automatiseres før finanskrisen, det skal automatiseres nu. Sådan er indstillingen, i hvert fald i Europa, siger Jesper Kofoed.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078