23948sdkhjf

Carlsberg løfter igen forventningerne

Opjustering i forventninger til 2010 fra ca 10. mia. kr. til over 10. mia. kr
Regnskabet viste et overskud på den primære drift på 9,1 mia. kr. for de første ni måneder af 2010, hele 18 procent bedre end sammen periode året forinden. Samtidig lå nettoomsætningen på 46,66 mia. kr. for januar til september i 2010 mod 45,77 mia. kr. i den tilsvarende periode i 2009.

For tredje kvartal isoleret nåede nettoomsætningen 17,7 mia. kr., og regnskabet viste et resultatet af den primære drift på 4,17 mia. kr. I 2009 lå tallene på henholdsvis 16,36 mia. kr. og 3,3 mia. kr.

- Vi bevæger os i retning af det mål, vi havde sat for overskudsgrad på mellemlangt sigt, og samtidig mindsker vi rentabilitetsforskellen i forhold til andre virksomheder inden for hurtigt omsættelige forbrugsvarer, siger koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen.

Fremgang på alle markeder
På markederne i Nord- og Vesteuropa, Østeuropa og Asien oplevede Carlsberg fremgang.

Den største fremgang fandt sted i Asien. Omsætningen i tredje kvartal af 2010 steg med 38 procent og resultatet var 62 procent bedre end 2009.

På samme måde oplevedes en styrkelse på de østeuropæiske markeder som helhed. Nettoomsætningen for tredje kvartal lå på 6,0 mia. kr., en stigning på 17 procent. Samtidig var resultatet på 1,97 mia. kr., svarende til en stigning på hele 27 procent i forhold til samme periode i 2009. Som helhed viste de ni første måneder af 2010 dog kun en stigning på 2 procent og resultatet af den primære drift viste kun en stigning på 9 procent.

Rusland spiller en stor rolle for Carlsbergs østeuropæiske markeder. På trods af fremgang i Rusland i tredje kvartal fremgår det af meddelelsen fra Carlsberg, at der for 2010 som helhed ventes et etcifret fald på det russiske marked. Forklaringen tilskrives en afgiftsforhøjelse på markedet.

- Markederne i den vigtige østeuropæiske region er ved at komme på fode igen, mens markedsforholdene fortsat er udfordrende på en række markeder i Nord- og Vesteuropa, og fremadrettet vil vi blive påvirket af de stigende input-priser, og vi vil derfor blive nødt til at hæve vores salgspriser, siger Jørgen Buhl Rasmussen.

Der forventes stadig en vækst på 40 procent på det østeuropæiske marked i forhold til 2009. Men i fjerde kvartal ventes indtjeningen at være lavere end samme periode året før.

Det dårligste resultat kom fra markederne i Nord- og Vesteuropa. Carlsberg øgede sin markedsandel med 0,5 procent på et ølmarked, som ellers faldt 2 procent som helhed. For tredje kvartal af 2010 steg nettoomsætningen således kun med 1 procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094