23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Her er fødevarevinderne fra Herning

International Food Contest har hædret masser af kvalitetsprodukter

På International Food Contest, der tirsdag blev skudt i gang i MCH Messecenter Herning, kunne en lang række fødevareproducenter lade sig hylde som vindere af årets Dairy-priser, IFC Awards 2017 og Gourmetpriserne.

Konkurrencen, der fokuserer på det gode håndværks smag og kvalitet, har ikke mindst kokke og madbloggere i dommerpanelet. Stolthed og gode fortællinger spiller også en stor rolle i bedømmelsen.

Og når man bliver hædret på International Food Contest, skal der nogle gange handles hurtigt, lod en af prismodtagerne, Karamel Kompagniets ejer, Anna Knightbridge Niberg-Zehngraff, forstå:

- Da vi fik besked om, at vi havde vundet prisen, ringede vi straks til trykkeriet og fik stoppet produktionen af emballage. Det er utrolig stort for os, så det er vigtigt, at IFC-mærket kommer på emballagen så snart som muligt, fortalte hun efter prisuddelingen.

Her er den samlede vinderliste:

International Dairy Contest

Konsummælksprodukter: Ísey Skyr Bökuð 0.2% fra MS. Selfossi

Smør og blandingsprodukter: Lurpak Arabisk 400 g Unsalted fra Holstebro Mejeri

Oste: 30+ Höhlenkäse Light fra Taulov Mejeri

Gourmetpriserne

Hårde oste: Fyrmester fra Thise Mejeri

Bløde oste: R'Osten fra Høgelund Mejeri

Smør: Unika med Læsø-sydesalt fra Holstebro Mejeri

Konsummælksprodukter: Økologisk Jersey Hømælk fra Naturmælk

IFC Award 2017

Kød & Fjerkræ: Olden Gris fra Vilstrup

Fisk & Tang: Chilerejer fra Crown Seafood

Øl: Brynhild fra Bryggeriet Frejdahl

Vin, Eddike & Mjød: DON's Rosé 2016 fra Skærsøgaard

Brød, Kager & Søde sager: Saltede peanuts-karameller fra Karamel Kompagniet

Frugt & Grønt: Meyers Grøntsagschili fra Løgismose/Meyers

Kolonial: Løgismose økologisk espresso, 100 % Arabica fra Løgismose/Meyers

BREAKING
{{ article.headline }}
0.099|instance-web01