23948sdkhjf

Mille Food tæt på kæmpe-investering

Kina-penge kan give endnu en fabrik
Hundested-virksomheden Mille Food, der producerer modermælkserstatning, er tæt på at få det helt store gennembrud: Ifølge TV2 Lorry er pengestærke kinesere sandsynligvis tæt på at investere 500 millioner kroner i virksomheden, som i så fald vil bruge pengene på at bygge endnu en fabrik.

I forvejen har Mille Food oplevet en voldsom salgsfremgang i Kina, siden virksomheden kom ind på det kinesiske marked for fire år siden. De fleste af årene er omsætningen blevet fordoblet. og nu er der altså udsigt til et decideret eksporteventyr.

- Vores hovedmarked er Kina, hvor markedet nærmest er umætteligt. Det skal produceres her i Danmark i Hundested, hvor vi laver den bedste modermælkserstatning, siger økonomichef Martin Thomsen til TV2 Lorry.

Kineserne har fuldt fokus på modermælkserstatningens kvalitet efter en skandale, hvor flere spædbørn døde og op imod 300.000 blev syge, fordi de havde indtaget en erstatning, der indeholdt plasticstoffet melamin, nævner tv-stationen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094