23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

225 Arla-ansatte er blevet madambassadører

De skal vide mere end den gennemsnitlige dansker

Mejeriselskabet Arla afslutter i dag uddannelsen af 225 af sine funktionæransatte medarbejdere, som dermed er blevet såkaldt "sunde madambassadører".

Tanken er, at de skal kunne inspirere til sunde fødevarevaner, hvor de end færdes. Undervejs i kursusforløbet har alle de nye ambassadører blandt andet lært, hvordan man kan erstatte creme fraiche med skyr i madlavningen, hvordan man får årstidens grøntsager til at blive en hovedbestanddel af måltidet, hvordan man parterer en kylling, og hvordan man får fisk ind i aftensmaden.

- Helt grundlæggende vil vi gerne have, at vores medarbejdere ved mere om sunde fødevarevaner end den gennemsnitlige dansker, siger Arla Danmarks direktør, Jakob Knudsen, som selv har været på det to dage lange kursus, hvor han blandt meget andet har skullet filetere en fisk og gennemføre en mælkesmagning.

Formålet er blandt andet, at medarbejderne gerne skal føle sig inspireret til selv at gå i køkkenet og lave mad fra bunden. Tanken er også, at madambassadørerne gerne skal indgå i dialoger om sundhed og sundere fødevarevaner med kollegaer, forbrugere kunder, familie og venner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web04