23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

650 osteelskere var til ostefestival

Mejerister førte sig frem i København
Annonce

Alle 500 billetter var solgt i forsalget, så ostefestivalen Slow Cheese Copenhagen kunne i weekenden glæde sig på mange fronter ved arrangementet i Kødbyen i København.

Gæsterne havde selskab af godt 150 udstillende mejerister og andre fødevareproducenter/arrangører/frivillige, som var med til at gøre Slow Cheese Copenhagen 2017 til en større og alligevel væsentligt mere velorganiseret og overskuelig begivenhed, end da eventen blev uropført i 2016.

Annonce

Borte var sidste års lange køer ved indgangen, og med billetsalg til to adskilte tidsperioder lykkedes det arrangørerne at undgå de spidsbelastningsperioder, som gjorde 2016-festivalen til en til tider lettere presset forestilling, konstaterer arrangørerne.

Smagsprøver og samtaler

Antallet af udstillere var kun en håndfuld højere end 2016-festivalens 32, men antallet af osterier var næsten fordoblet. Det bragte arrangementet et vigtigt skridt tættere på den oprindelige kongstanke om at lade mejeristerne selv komme til orde overfor de osteinteresserede forbrugere, som ivrigt satte tænderne i de mange smagsprøver, fik en sludder med ostemageren selv og købte ost med hjem til resten af weekenden.

Annonce

Dagens største tilløbsstykke blev panelsamtalen på scenen mellem den canadiske forfatter, underviser og ostemager David Asher, den svenske ostemager Kerstin Jürss, som er formand for Sveriges Gårdsmejerister, Slow Foods Jannie Vestergaard og flere andre deltagende mejerister om fremtiden for produktion af råmælksost i Danmark.

Annonce

Ligesom i 2016 blev festivalen arrangeret i et partnerskab mellem Slow Food København-Nordsjælland, madiværksætterhuset CPH Food Space og Ost & ko.

Med afslutningen af Ost & kos tre-årige kampagneperiode ved udgangen af 2017 er det usikkert, hvordan Slow Cheese Copenhagen skal organiseres og finansieres fremover, men indtil videre er det planen at holde ostefestivalen igen 3. november 2018.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web02