23948sdkhjf

Bodylabs proteinsucces er sat til salg

Medie: Arla er oplagt som køber af producenten af kosttilskud og berigede fødevarer
Nordjyske Bodylab, der producerer og sælger kosttilskud og berigede fødevarer, er sat til salg - og Arla vil ifølge kilder i branchen være en oplagt køber, skriver Børsen.

Bodylabs ejer og direktør, Rasmus Thorup Andersen, har de seneste år set virksomheden vokse voldsomt. Tidligere i år oplyste han til Food Supply, at , omsætningen nu er på et trecifret millionbeløb efter en stigning på 40 procent det seneste år. En tilsvarende procentstigning ventes at kunne aflæses i 2017-regnskabet, som også formentlig vil vise en driftsindtjening på op imod 20 millioner kroner.

Ambitionerne rækker til meget mere, og derfor har Rasmus Thorup Andersen nu bedt corporate finance-huset Clearwater om at finde en køber, der kan være med til at brede Bodolab ud på helt nye markeder, skriver Børsen. Avisen regner med, at et salg vil kunne indbringe den nuværende ejer et trecifret millionbeløb, også selv om han gerne vil beholde en mindre ejerandel i selskabet.


- Ikke bare store overarme

Da Rasmus Thorup Andersen stiftede Bodylab i 2003, var det for at producere proteinpulver til bodybuildere og andre sportsfolk. Siden er der kommet en lang række fødevarer til - alle sammen med øget proteinindhold. I dag tilbyder virksomheden således blandt andet smørbart, proteinrigt chokoladepålæg, proteinpandekager og sukkerfrie, proteinholdige vingummier. Tidligere i år blev produktionen i Hadsund udvidet med en helt ny chokoladefabrik.

- Vi ser et virkelig stort potentiale i det marked. Vi vil gerne endnu mere ud til almindelig mennesker, der gerne vil leve sundt og have en aktiv livsstil, og ikke kun til unge mennesker, der vil have store overarme, siger Rasmus Thorup Andersen til Børsen.

Efter at have fået fat i det danske marked blev Bodylab en succes i Sverige, og for et års tid siden vendte virksomheden sig også mod Norge og Finland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111