23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DLG flytter hovedkontoret fra København til Fredericia

Mere central placering skal samle 300 arbejdspladser

Danmarks største grovvareselskab, DLG, omorganiserer sig og bygger et helt nyt regional- og hovedkontor i Fredericia. Det skal fra 2020 rumme 300 arbejdspladser, når salg, logistik, drift, handel og stabsfunktioner bliver samlet i Jylland.

Med flytningen fra Axelborg midt i København sammenlægger DLG en række funktioner i Danmark og får en mere central placering i forhold til de danske kunder og det tyske marked, konstaterer selskabet i en pressemeddelelse.

Flytningen vil berøre cirka 200 arbejdspladser i det centrale København og ca. 100 arbejdspladser fra dele af DLG’s tre detailforretninger i Sydjylland, Østjylland og på Fyn, DLG’s kundecenter og datterselskaberne Vitfoss og Vilofoss.

- Både internt i DLG’s organisation og blandt vores ejere har vi i længere tid ønsket, at forretningen bliver samlet og kommer tættere på landbruget. Det har vi senest gjort med en udvidelse og sammenlægning i Bårse på Sydsjælland, og beslutningen om at lægge et nyt hovedkontor i Fredericia er et naturligt næste skridt, der vil skabe en stærkere forretning, siger koncernchef i DLG Kristian Hundebøll.

Han understreger, at den geografiske placering i Fredericia også er attraktiv i forhold til DLG’s internationale aktiviteter.

- Placeringen af det nye hovedkontor i Fredericia skal øge integrationen i den danske detailorganisation og mellem DLG i Danmark og vores nordtyske datterselskaber, HaGe og Team. Vi ser det som en klar fordel at mindske den geografiske afstand mellem de forskellige dele af DLG-koncernen, siger Kristian Hundebøll.

DLG’s nye hovedkontor vil blive bygget på en erhvervsgrund i nærheden af motorvej E45 og Lillebæltsbroen, hvor andre større virksomheder allerede er placeret. Byggeriet begynder i 2018 og skal stå færdigt i begyndelsen af 2020. Allerede i løbet af 2018 vil flere afdelinger flytte ind i midlertidige lokaler i Fredericia.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web04