23948sdkhjf

Klimax skifter ud i toppen

Bent Hestehauge fratræder i dag stillingen som adm. direktør i Klimax A/S. Ny mand på posten bliver Peter Arnold Busck.
Rokaden sker efter gensidig overenskomst med selskabet og træder i kraft fra i dag. Peter Arnold Busck er 46 år og har bl.a. en fortid i Danisco-koncernen. Fra 1999-2006 var han adm. direktør i elektronikvirksomheden Promax, mens han i de seneste 3 år har været direktør i egne virksomheder. Herudover har han deltaget i eksternt bestyrelsesarbejde.

Forventningerne til årsresultatet nedskrives
I forbindelse med ændringen af direktionen vil der fremkomme engangsomkostninger, og forventningen om et overskud på 1-3 mio. kr. kan derfor ikke opretholdes. Heller ikke i betragtning af at omsætningen er presset. Det er nu forventningen, at resultatet i 2010 bliver et underskud før skat på ca. 2 mio. kr.

Udsigter til bedre indtjening
Klimax har været forholdsvis hårdt ramt af finanskrisen, og især i Danmark har man ikke kunnet leve op til forventningerne igennem de seneste 2 år. Også i de udenlandske afdelinger har finanskrisen været mærkbar. Der har været negativ organisk vækst, og marginalerne har været pressede. Kunder har måttet opgive kampen, og udover at dette har givet tab på debitorerne, har det også medført omsætningsfald.

Også i de seneste måneder har der været pres på marginaler og omsætning, men i de udenlandske afdelinger mærker selskabet nu en øget aktivitet. Klimax har løbende tilpasset omkostningerne til de ændrede forudsætninger, og derfor vil en stigning i aktiviteten give gode muligheder for en bedre indtjening.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109