23948sdkhjf

KMC overraskede sig selv med rekordresultat

Alting flaskede sig hos kartoffelvirksomheden, der tjente 135 millioner kroner
- Alting flaskede sig, og tingene gik op i en højere enhed.

Det konstaterede formanden for Brande-virksomheden KMC, Peter C. Petersen, da han på årets generalforsamling præsenterede det seneste års regnskab.

KMC udvikler og sælger af kartoffelbaserede ingredienser til fødevareindustrien, og det gjorde virksomheden i årets løb så godt, at omsætningen steg med 25 procent - fra 1,19 til 1,48 milliard kroner. Peter C. Petersen kunne glæde sig endnu mere over, at bundlinjen fulgte med: Resultatet steg fra godt 110 millioner til næsten 135 millioner kroner.

- De opnåede resultater er kommet lidt bag på os og har overgået vores egne forventninger, sagde formanden.

Den store fremgang kom på baggrund af rekordproduktioner inden for alle produktområder - både stivelse, pulverprodukter, proteiner og fibre. Gunstige markedsforhold og en stærk amerikansk dollar betød, at virksomheden var i stand til at afsætte stort set hele denne produktion.

Formanden kunne også fortælle, at væksten var bredt funderet på tværs af produkter og markeder.

Markante investeringer
Virksomheden opererer på markederne for plantebaserede råvarer, der tiltrækker flere og flere
forbrugere primært i den vestlige verden, men også hos den stigende middelklasse i Asien.

Alligevel regner KMC med en mere moderat vækst i de kommende år, hvor virksomhedens vækstplan bakkes op af markante investeringer i KMC’s værdikæde. Det drejer sig om en modernisering og udvidelse af produktionsapparatet samt fortsatte investeringer i
produktudvikling og styrkelse af medarbejderkompetencer, oplyser virksomheden.

KMC ejes i fællesskab af de 3 danske kartoffelmelfabrikker "Midtjylland" i Brande, "Sønderjylland" i
Toftlund og "Karup Kartoffelmelfabrik" i Karup.

95 procent af produktionen bliver eksporteret til over 80 lande i verden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078