23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Brødres pizzadressing hitter

Lille fabrik i Nykøbing Mors sprøjter flasker ud i hele landet

De kalder den "Danmarks første pizzadressing", og de har nu fået ekstra travlt med at lave den.

Brødrene Ali og Omar Al-farhan, som ejer og driver virksomheden Sensfood i Nykøbing Mors, har netop indgået aftale med både Meny og Coop om, at de store dagligvarekoncerner aftager brødrenes pizzadressing, som dermed sælges i en lang række butikker landet over.

Ali og Omar Al-farhan og deres familie har siden 2004 drevet Milano Pizzeria i Nykøbing Mors, og de har gennem årene tilsmagt masser af pizzaer med deres hjemmelavede dressing. For et halvt års tid siden begyndte de at producere den til salg i plasticflasker, og det blev hurtigt en succes: I løbet af de første fem måneder blev der solgt over 12.500 flasker, oplyser Sensfood, som i første omgang fik en aftale med supermarkedskæden Løvbjerg.

Ifølge brødrene, der er født i Irak, men har været i Danmark i 19 år, har det krævet masser af gå-på-mod og hårdt arbejde at eksperimentere sig frem til den helt rigtige smag og få etableret en landsdækkende distribution.

Flere varianter på vej

- Jeg er både stolt af og taknemmelig for at stå, hvor jeg gør i dag. Derfor donerer jeg også en krone for hver solgt flaske pizzadressing til bekæmpelse af mobning. Jeg drømmer globalt og er klar til at sælge pizzadressing til hele verden, siger Ali Al-farhan, som er den af brødrene, der har stået for udviklingen af dressingen.

- Opskriften på vores pizzadressing er en forretningshemmelighed, men det er ingredienserne i vores succes ikke: Hårdt arbejde, kreativitet, tålmodighed, en vellykket integration og et godt bagland, tilføjer han.

Den originale pizzadressing får inden længe følgeskab af en økologisk variant og en chilidressing.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03