23948sdkhjf

Papirøen nærmer sig sidste salgsdato

Copenhagen Street Food gør klar til at lukke og slukke
Efter fire år er det populære madmarked Copenhagen Street Food er tæt på at takke af - 22. december lukker og slukker stadeholderne på Papirøen, men inden da bliver der holdt en række fester, deriblandt afslutningsfesten "Den sidste jul" 16. december, skriver tv2lorry.dk.

Lukningen skyldes, at en tidsbegrænset lejekontrakt udløber.

Initiativtageren til Copenhagen Street Food, Jesper Møller, er dog ikke færdig med at tilbyde spisemuligheder. Han har fundet plads til en afløser på Refshaleøen et par kilometer fra Papirøen. Dér har han planer om et nyt madmarked i en 1.000 kvadratmeter stor hal, der hedder Riggerloftet. Det nye koncept skal efter planen åbne i påsken næste år, fortæller TV2 Lorry.

Projektet på Refshaleøen skal ikke kun indeholde mad. Det samlede areal, hvoraf størsteparten ligger udendørs, er på cirka 10.000 kvadratmeter, og Jesper Møller har tidligere ladet forstå, at andre kreative ildsjæle også er inviteret til at blive en del af platformen.

Der bliver ikke tale om en ny placering til Copenhagen Street Food, men om et helt nyt koncept med nyt navn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127