23948sdkhjf

Danske grøntsager med rester af sprøjtegift er tredoblet på 5 år

Fødevarestyrelsen har fundet rester fra pesticider i hver fjerde af de danske, konventionelle grøntsager – i 2011 var det hver tiende. Det våde vejr får skylden.

Med en stigning fra 7 procent af gulerødderne til 42 procent på blot fem år er danske konventionelt dyrkede gulerødder et eksempel på, hvordan der findes pesticidrester på stadig flere danske konventionelle grøntsager – fund, der risikerer at sætte danske grøntsagers status som nogle af verdens mindst sprøjtede over styr. Det skriver Politiken.

I en ny rapport med tal fra 2016 har Fødevarestyrelsen fundet rester fra sprøjtegifte i 27 procent af grøntsagerne. Det er en tredobling i forhold til niveauet i 2011.

Det er stadig det halve af EU-gennemsnittet, men udviklingen foruroliger Danmarks Naturfredningsforening.

- Vi danskere går jo rundt i den tro, at hvis man bare spiser dansk grønt, beskytter man sine børn mod at få pesticidrester, siger landbrugspolitisk seniorrådgiver Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening til Politiken.

Siden 1999, hvor Fødevarestyrelsen begyndte at udgive systematiske rapporter om pesticidrester, har fundene ligget stabilt på mellem 6 og 12 procent af grøntsagerne. Men fra 2013 er tallene vokset hurtigt på en vifte af forskellige grøntsager.

Ifølge bilagene i Fødevarestyrelsens seneste rapport, ’Pesticidrester i fødevarer 2016’, er der for eksempel fundet pesticidrester på halvdelen af spinaten. På 22 procent af salaten. På 23 procent af kartoflerne. Alle varer, der var helt eller næsten pesticidfri 5 år tidligere.

Andre grøntsager som for eksempel champignon, bønner med bælg og hvidkål er dog gået fri af udviklingen og var helt uden pesticidrester i 2016-testen.

Omvendt blev der for en af danskernes store favoritter, agurken, fundet spor efter sprøjtegift i 68 procent af tilfældene. I mange tilfælde opdagede myndighederne mere end én sprøjtegift per agurk.

Flere agurkeproducenter, Politiken har talt med, fortæller, at det fugtige, omskiftelige vejr de seneste år betyder, at man må sprøjte mere mod svampeangreb end før.

Fødevarestyrelsen mener ikke, at stigningen ændrer på det samlede billede af dansk frugt og grønt:

- Det er en udvikling fra et meget lavt niveau til et mindre lavt niveau, der stadig er meget langt fra at udgøre en sundhedsrisiko, siger kontorchef Henrik Dammand Nielsen til Politiken.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079