Klumme: Er vi nok på mærkerne?
Mærkningsordninger af fødevarer og fødevareproducenter får først effekt, hvis de vækker genkendelse og forståelse hos forbrugerne.
Et eksempel på en mærkningsordning for fødevarer er Culinary Heritage, også kaldet regional madkultur, som Bornholm og Sjælland længe har haft, og som Vestjylland nu også er blevet godkendt til at anvende. Culinary Heritage er en organisation, som 24 regioner fordelt over 10 lande i EU er tilknyttet. Organisationen sætter fokus på den lokale madkultur, og de enkelte regioner kan kun optages, hvis deres organisation og de enkelte medlemmer opfylder en række kriterier.
Blandt andet er der kriterier for hvilke typer af virksomheder, der kan blive medlem af Culinary Heritage, og der stilles krav om, at virksomhederne aktivt markedsfører og udvikler den lokale madkultur og fungerer som gode ambassadører for regionens madkultur i hele Europa.
Regler er rare
Det gode ved mærkningsordninger er, at de skaber identitet. Det kan være vigtigt, at der indadtil i et regionalt fødevarenetværk er et fysisk mærke, der knytter netværket sammen. Det er med til at give en følelse af stolthed og samhørighed. En anden fordel ved de etablerede ordninger er, at der er opsat en række kriterier, som både netværket/foreningen og de enkelte medlemmer skal leve op til. Det betyder, at der bliver en logisk diskussion og evaluering af medlemsvirksomheders og kandidaters kvalitet. Det kan være sundt at få det kvalitetsmæssige vendt, og det er nogle gange rart at kunne henholde sig til en række regler, som på forhånd er givet i mærkningsordningen.
Mærkningsordning skal være kendt
Den store udfordring i mærkningsordningerne kommer, når vi taler om virkningen udadtil. En kritisk succesfaktor er forbrugernes kendskab til mærkningerne, der jo er afgørende for, om de virker både informations- og salgsfremmende i forhold til kunderne. En undersøgelse foretaget af forskere fra CBS i 2010 viser, at de danske forbrugere ikke kender størstedelen af de mærkningsordninger, der i dag findes inden for eksempelvis fødevareområdet. En undtagelse er dog økomærket som langt størstedelen både genkender og forstår. Denne mærkningsordning er blevet markedsført intenst gennem en lang årrække, og blandt andet derfor ved forbrugerne i dag, hvad mærket står for, og betragter det som troværdigt. Men undersøgelsen viser altså, at det langt fra er tilfældet for alle mærkningsordninger, og at det kræver markedsføring at gøre et mærke så kendt, at det i sig selv kan bruges som et salgsfremmende middel.
Culinary Heritage har i den forbindelse en fordel ved, at det er et mærke, som kan ses i regioner over hele Europa. Turister der kommer til Danmark samt danske turister kan derfor være stødt på mærket tidligere og ved, hvad det står for.
Der skal markedsføring til
Men der skal stadig markedsføring til, også af de øvrige mærkningsordninger, og derfor skal klummen i dag ses som et lille bidrag til at øge kendskabet til Culinary Heritage og den danske regionale madkultur.
Så hvad med at give mærke-varer i julegave?
 |
Kilde: VIFU - www.vifu.dk
