23948sdkhjf

Danepork dykker voldsomt i nyt regnskab

Direktøren: Vi har ikke været dygtige nok
Det jyske svineslagteri Danepork mellem Vejle og Billund måtte i det seneste regnskabsår notere sig et gevaldigt dyk på bundlinjen.

Godt nok endte regnskabsåret 2016/17 med et overskud på cirka 10,9 millioner kroner før skat, men det er markant mindre end de næsten 25 millioner, som året forinden kastede af sig. Overskuddet er mere end halveret, selv om nettoomsætningen steg fra 441 til 466 millioner kroner.

Direktør Leo Grønvall siger til Vejle Amts Folkeblad, at alt ikke gået helt, som det skulle i årets løb, men han ønsker ikke at gå nærmere i detaljer med, hvad der er skyld i det lavere overskud.

- Vi har simpelthen ikke været dygtige nok dette år, men det bliver vi igen. Jeg vil helst ikke nærmere ind på det, men der er blevet taget hånd om det, og vi skal nok komme op på niveau igen, siger Leo Grønvall til avisen.

Danepork, som beskæftiger cirka 150 medarbejdere, er i gang med en omfattende udvidelse, der skal sikre slagteriet 4.500 ekstra kvadratmeter og mulighed for en større produktion.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094