23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bite Copenhagen får ny direktør

Erfaren fødevaremand i spidsen for ny fødevareudstilling

Klaus Burkal er netop tiltrådt stillingen som direktør for Bite Copenhagen med ansvar for videreudviklingen af den nye, internationale fødevareudstilling, der sætter fokus på fremtidens tendenser i mad, teknologi og innovation.

Det oplyser BC Hospitality Group, der står bag udstillingen.

Klaus Burkal har mere end 20 års erfaring i fødevarebranchen som blandt andet indkøbs- og sortimentschef, salgs- og produktionschef, supply chain manager samt eksport- og logistikchef. Dertil kommer 11 års erfaring som selvstændig inden for trading af kød samt produktion og salg af fødevarer i ind- og udland. Klaus Burkal byder således ind med et omfattende netværk både nationalt og internationalt, påpeger BC Hospitality Group

Klaus Burkal skal stå i spidsen for yderligere at styrke og udvikle Bite Copenhagen som internationalt anerkendt fødevareudstilling med fokus på strategi, salg, marketing, kvalitet og innovation. Han har de seneste fem år været indkøbs- og sortimentschef i Dansk Supermarked, Coop og Dagrofa.

Bite Copenhagen blev holdt første gang sidste år i tilknytning til det internationale fødevaretopmøde ”World Food Summit - Better Food for More People”. Anden udgave af udstillingen bliver holdt i år i Bella Center i København 30. og 31. august.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125