23948sdkhjf

Krogs Flaskegenbrug overlever endnu et år

Vestforbrænding sænker det næste år prisen på de indsamlede, brugte flasker der sælges til Krogs Flaskegenbrug ved Borup.
De næste tolv måneder vil brugte flasker fortsat blive renset og videresolgt til producenter som vintapperier.

- Der er tale om mindst 25 stillinger, der bliver reddet. Det er ufaglærte, der er ansat derude, og de er generelt svære at få i arbejde igen, så vi ville risikere, at de ville være på dagpenge i lange tider, siger Tue Tortzen, repræsentant for Vestforbrændingens bestyrelse i Hillerød Kommune, til Hillerødposten.

Nye afgifter giver problemer
Nye afgiftsregler, som betyder en halvering af afgiften på engangsflasker, gør det eller umiddelbart mere rentabelt at omsmelte flasker frem for at rense dem. Men Vestforbrænding kommer dog Krogs Flaskegenbrug til undsætning med en nedsættelse af prisen for indsamlede, brugte flasker.

- Sammen med borgmester Kirsten Jensen bad bestyrelsen i Vestforbrændingen om at overveje at fortsætte med ordningen, selv om det vil koste Vestforbrændingen omkring 400.000 ekstra om året. Der er nemlig en stor miljøgevinst ved at genbruge flaskerne i stedet for at smelte dem om. Heldigvis har bestyrelsen enstemmigt vedtaget at forlænge ordningen med et år i første omgang, siger Tue Tortzen

Flaskerenseriets eksistensgrundlag er dog fortsat truer, idet aftalen med Vestforbrænding kun løber det kommende år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094