23948sdkhjf

Svensk mejeri under Arlas vinger

Overtagelsen er en naturlig fortsættelse af flere års samarbejde og understøtter Arlas ambition om at øge salget af varemærkeoste.
Arla Foods overtager i februar Boxholm Mejeri, som blandt andet er kendt i Sverige for sine flødeoste og andre gulostvarianter.

- Vi har i flere år solgt mælk til Boxholm Mejeri og købet ser vi derfor som en naturlig fortsættelse af det gode samarbejde, siger Christer Åberg, adm. dir. i Arla Sverige. Han fortsætter:

- Boxholm har gode muligheder for at udvikle sig som selskab og er derfor interessant for Arla. Vi ønsker som en del af vores ambition om at være hele Sverige madinspirator at øge salget af varemærkeoste af fineste kvalitet.

Virksomheden, som hidtil har været familieejet, ligger uden for Linköping - et område i det centrale Sverige, som er karakteriseret ved flere lokale mejerier. Arla har længe leveret mælken til Boxholm, som dermed fik adgang til lokale råvarer.

Varemærket bevares
Købet af Boxholm Mejeri påvirker ikke Arlas eksisterende osteproduktion. Boxholm vil blive bevaret som et selvstændigt varemærke, og virksomheden vil blive drevet som et datterselskab i Arla Sverige med egen produktion, markedsføring og salg. Der er ingen planer om ændringer i varesortiment, produktion, salg eller for de ansatte på Boxholm Mejeri, og mejeriets adm. direktør Christer Lundin forbliver også i sin stilling i virksomheden.

Boxholm Mejeri og Arla arbejder begge for at øge interessen for svensk gul ost af høj kvalitet. Og begge selskaber har en ambition om at skabe vækst på det svenske marked for gul ost.

- På trods af et hårdt marked har Boxholms mærkevareoste klaret sig godt det sidste år, og vi har en ambitiøs plan for fortsat vækst. Det kræver ekstra ressourcer, og med Arla som eje, vi får en stabil og langsigtet partner, der kan støtte os i at nå vores mål, siger adm. direktør Christer Lundin.

Købet forventes at være afsluttet i februar 2011. Det ventes ikke at skulle godkendes af de svenske konkurrencemyndigheder, da Boxholm Dairy omsætning på mindre end 200 millioner. Arla har dog oplyst Konkurrensverket om det planlagte køb.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094