23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lagkagehuset tog ulovligt gebyr

Tusindvis af kunder måtte betale for meget

Bagerkæden Lagkagehuset har efter nytår i tusindvis af tilfælde opkrævet et ulovligt gebyr fra sine kunder. Det skriver DR på sin hjemmeside, hvor en af kunderne, Palle Kronholm, fortæller, at han betalte et gebyr på 34 øre, hver gang han købte et rugbrød i Lagkagehuset i Virum.

Før nytår kunne butikker opkræve et gebyr på betalinger med udenlandske betalingskort som Visa og Mastercard, og da Palle Kronholm betaler med Mastercard, vidste han godt at der var et gebyr - men han vidste også, at gebyret blev afskaffet ved årsskiftet.

Derfor undrede det ham, at han 3. januar fortsat skulle betale 40 kroner og 34 øre for et rugbrød til 40 kroner. Det samme skete 7. og 9. januar, og selv om han flere gange gjorde butikken opmærksom på fejlen, forsvandt de 34 øre først 11. januar, fortæller han til DR.

- Jeg synes ikke, det er rimeligt over for forbrugeren, når der nu er en lovgivning, der fortæller, at man ikke skal betale gebyret mere, siger Palle Kronborg.

Deri er Lagkagehusets marketingdirektør, Mads Brinks, enig: Han forklarer til DR, at bagerkæden ved en fejltagelse har trukket gebyret ulovligt nogle tusind gange i det nye år, fordi kædens betalingsterminaler i butikkerne ikke er blevet opdateret hurtigt nok.

- Det er drønærgerligt, for det giver en ubehagelig situation for kunden, når vi tager et gebyr, vi ikke har krav på, siger han

til DR - og lover, at hvis man som kunde gerne vil have sine penge tilbage, så refunderer Lagkagehuset gebyret, hvis man bare kommer ned med bonen i butikken.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141