23948sdkhjf

Arla udvider i Hobro og Slagelse

Lukningen af mejeriet i Brabrand medfører millioninvesteringer andre steder
En stigende efterspørgsel på yoghurt-produkter fra europæiske forbrugere og manglende mulighed for at udvide produktionen i Aarhus betyder, at Brabrand Mejeri bliver nedlagt og produktionen flyttes til andre mejerier.

Lukningen er måske dårligt nyt i Aarhus, men omvendt kan man i Hobro glæde sig over udsigten til nyinvesteringer i mejeriet der og ikke mindst nye job.

Brabrand Mejeri lukkes først om godt halvandet år, men til den tid skal produktionen flyttes til blandt andet Hobro Mejeri, der sammen med Arlas mejeri i Slagelse og et mejeri i henholdsvis Holland og Tyskland er udset til at overtage aktiviteterne.

- Vi taler om i omegnen af 20 nye stillinger i Hobro. Med hensyn til investeringerne vil vi i løbet af de kommende uger fremlægge en samlet investeringsplan for 2018, men jeg kan godt afsløre, at der for de fire mejerier til sammen er tale om et pænt trecifret millionbeløb, og at Hobro får en pæn andel af det, siger Jakob Bernhard Knudsen, landedirektør for Arla Danmark.

Brabrand Mejeri producerer syrnede mælkeprodukter som yoghurt, skyr og creme fraiche, og det er altså øget efterspørgsel efter de produkter, der fører til lukningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126