23948sdkhjf

Thisted Bryghus med bedste resultat i 20 år

2017 blev rekordernes år for Årets Danske Byggeri
Med den største omsætning nogensinde og det største overskud i over 20 år blev 2017 et fremragende år for Thisted Bryghus - som oven i købet blev kåret som Årets Danske Bryggeri for tredje år i træk.

Omsætningen steg med fem procent til 45,2 millioner kroner, og dermed er omsætningen steget med 31 procent de seneste fem år.

Overskuddet landede på 2,9 millioner. kroner efter skat og afskrivninger. Herudover har bryggeriet investeret for 6,3 millioner kroner i det seneste regnskabsår, og dermed er der de seneste fem år investeret for over 18 millioner.

- Det er alle investeringer, der er med til at fremtidssikre Thisted Bryghus. De forbedrer bryghusets effektivitet, forbedrer produktkvaliteten og ikke mindst forbedrer de bryghusets konkurrenceevne. Jeg er glad for, vi har betalt investeringerne kontant og stadigvæk har positiv likviditet til den daglige drift, sagde bryggeridirektør Aage Svenningsen på årets generalforsamling, der lørdag samlede 1.400 deltagere til "Den fjerde højtid i Thy" i Thyhallen.

Thisted Bryghus har været særdeles innovativ hvad angår specialøl og økologisk øl, og den strategi fortsætter.

- Satsningen på at bruge alternative råvarer i produktionen, samt at vi løbende har udviklet nye produkter, der har været med til at løfte markedet for specialøl, er baggrunden for den positive udvikling, Thisted Bryghus har gennemgået de seneste år, sagde Aage Svenningsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078