23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny direktør til Nordjysk FødevareErhverv

Eva Nautrup afløser Hans Henrik Bruhn

Nordjysk FødevareErhverv, der er tovholder for vækst i landsdelens fødevareklynge, får ny direktør. Torsdag tiltræder 53-årige Eva Nautrup i jobbet.

Hun afløser Hans Henrik Bruhn, der har stået i spidsen for Nordjysk FødevareErhverv siden etableringen for cirka fire år siden.

Eva Nautrup har et stort netværk og mange års erfaring fra fødevarebranchen - blandt andet fra Royal Greenland, Rose Poultry og Tulip, hvor hendes arbejdsområder i særlig grad har været marketing og innovation.

Hun har også erfaring inden for erhvervsudvikling i kraft af jobbet som direktør for erhvervsudviklingsinitiativet FoodLife i Holstebro, og siden 2012 har hun haft selvstændig rådgivervirksomhed. Her har hun løst en bred vifte af rådgivningsopgaver inden for fødevare-, erhvervs- og forretningsudvikling, oplevelsesøkonomi, brugerdreven innovation, forbrugerindsigt og sociale medier.

Hans Henrik Bruhn, som Eva Nautrup, afløser, har ifølge Nordjysk Fødevareerhvervs bestyrelsesformand, Henrik Mikkelsen, selv helt udramatisk sagt stillingen op for at søge nye udfordringer. Formanden ønsker ikke at oplyse, hvor mange ansøgere der var til stillingen - men fortæller til Food Supply, at der var "forbløffende mange, overraskende mange".

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079