23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

To danske bryggerier med i verdenseliten

Tvillingebrødre er begge at finde på top-10

Ved en kåring af verdens bedste bryggerier har de to danske bryggerier Mikkeller og Evil Twin begge fundet vej til top-10 - de er placeret som henholdsvis nummer 9 og nummer 10.

Det skriver Jyllands-Posten.

Mikkeller fra Vesterbro i København er ejet af Mikkel Borg Bjergsø, mens hans tvillingebror, Jeppe Jarnit-Bjergsø, ejer Evil Twin, som flyttede til New York i 2012. Brødrene er kendt for deres uvenskab, som de begge flere gange har kommenteret.

Mikkeller er vant til at finde sig selv i toppen af lister over populære bryggerier, og Mikkel Borg Bjergsø tager da også den seneste kåring med sindsro:

- Det betød meget for mig i gamle dage, men nu er det blevet vigtigere at have glade kunder i vores barer, siger han ifølge Jyllands-Posten.

Bag den nye top-10-liste står verdens største øl-site, Ratebeer, hvis 140.000 øl-elskende brugere har anmeldt øl fra 24.000 bryggerier. Helt til tops har de sendt amerikanske Hill Farmstead Brewery.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125