23948sdkhjf

Nyt østersklækkeri får 30 millioner kroner

Stort boost til fødevareproduktionen på Mors
Det første danske storskala-østersklækkeri er på vej hos DTU Aquas Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing Mors, efter at der er bevilget 30 millioner kroner på finansloven for 2018 til klækkeriet.

Projektet skal stimulere udviklingen af bæredygtig udnyttelse af kystområdernes naturlige ressourcer i form af østers og andre skaldyr samt tang, skriver Danmarks Tekniske Universitet, DTU, på sin hjemmeside.

De 30 millioner kroner er fordelt over fire år

- For at skaldyrserhvervet kan tage næste skridt i udviklingen, er det nødvendigt med forskningsmæssig støtte til at løfte sektoren. I dag opdrættes der kun blåmuslinger, og produktionsformerne er ret simple, men der er et stort potentiale i mere sofistikeret opdrætsteknologi og produktion af flere forskelige arter, siger professor og leder af Dansk Skaldyrcenter Jens Kjerulf Petersen i en artikel på dtu.dk.

- Med en topmoderne infrastruktur vil vi kunne løfte dansk forskning og udvikling på skaldyrsområdet til et helt nyt niveau, konstaterer han.

Dansk Skaldyrcenter råder allerede over mindre klækkerifaciliteter, men de er for små og har ikke det teknologiske niveau, der er nødvendigt for at producere tilstrækkeligt med yngel og udvikle opdrætsmetoderne i nødvendigt omfang.

Storskala-klækkeriet er ikke projekteret endnu, men der vil formentlig være behov for omkring 2.000 kvadratmeter bygninger. De skal blandt andet indeholde anlæg til klækning af flere forskellige arter, faciliteter til forsøg med optimering af vækstbetingelser og anlæg til dyrkning af mikroalger/foder

Byggeriet forventes at stå færdigt i løbet af 2019-20.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078