23948sdkhjf

Så er de på vej: Kvindevenlige chips

Men Doritos får på forhånd drøje hug
Chipsgiganten Doritos er på vej med en kvindevenlig chips-variant, der er mindre end "normale" Doritos, knaser mindre og kommer i en pakke-størrelse, der passer perfekt til kvindens håndtaske. Det skriver den engelske avis The Independent.

Ifølge topchef Indra Nooyi fra PepsiCo, som ejer Doritos, har især unge mænd for vane at slikke deres fingre med stor fornøjelse, når de spiser Doritos, og at hælde det sidste smulder direkte ned i munden, når posen er ved at være tom.

- Kvinder ville elske at gøre det samme, men de gør det ikke. De kan ikke lide at knase for højlydt offentligt. De kan ikke at slikke deres fingre rene, og de kan ikke lide at hælde de små stumper og krydderiet ind i deres mund, har hun ifølge The Independent konstateret i et radiointerview.

"Dette kan ikke være sandt?"
Og den slags tale har naturligvis medfødt en del debat og kritik på ikke mindst sociale medier, hvor kvinder lader forstå, at de finder Doritos-nyheden helt malplaceret.

"Vi bad om ligeløn, vi bad ikke om dette", "Dette kan ikke være sandt?" og "Dette er det dummeste nogensinde. Hvorfor kan kvinder ikke spise normale Doritos ... de er ikke kun for mænd", lyder nogle af kommentarerne.

Indra Nooyi fra PepsiCo tager dog tilsyneladende kritikken med sindsro:

- Det handler ikke så meget om mænd og kvinder, men mere om, hvorvidt vi kan lave chips til kvinder og designe og pakke dem på en ny måde. Mindre knas, den fulde smagsprofil, ikke så meget krydderi, der klæber til fingrene, og hvordan kan man putte det i en håndtaske? Fordi kvinder elsker at medbringe chips i deres håndtaske, påpegede hun ifølge avisen i radiointerviewet.

Det er uvist, hvornår de nye kvindechips kommer på markedet, men ifølge The Independent kan de ikke lanceres som "kvindechips" i England på grund af en ny markedsføringslov.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078