Vestjyder vil tænke nyt om fødevarer
Forbrugertendenser i fokus på inspirationsdag
- Vi mærker en stadig større interesse blandt vore medlemmer for nicheproduktioner. Mange taler om at prøve noget nyt. Det er ikke noget med at lægge hele produktionen om, men snarere at afprøve nogle nye muligheder, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, til avisen.
Landboforeningen arrangerer inspirationsdagen sammen med Center for Fødevareudvikling. Det foregår i Fødevarepark Skjern Enge, hvor iværksættere og etablerede fødevarevirksomheder kan producere, idéudvikle og samarbejde.