23948sdkhjf

Cult går til øllet

Risskov-virksomheden bevæger sig ind på ølmarkedet, når de fra uge 4 lancerer en helt ny energi-øl med navnet Kay-Sar.
Cult vil gøre det trendy at drikke øl igen, lyder baggrunden for den nye satsning.

En ener på markedet
- Vi synes danskerne har fortjent en øl der er spændende, eksklusiv og anderledes. Vi har gjort et kæmpe forarbejde med dette produkt, og der er ikke en detalje i hverken design, univers eller smag, der er overladt til tilfældighederne, siger Cults ejer, Brian Sørensen.

'This is the Beer' er ikke noget tilfældigt slogan. Cult har aldrig været skræmt af Janteloven, og den nye øl bliver også en ener på markedet.

Cult er kendt for sine energi-produkter og Kay-Sar er ingen undtagelse. Denne øl indeholder, som den eneste øl i Danmark, naturligvis også energi.

Øl branchen trænger til nytænkning
- Alle vores kunder har taget godt imod produktet, synes det er super spændende og glæder sig til lanceringen, fortæller Brian Sørensen og fortsætter.

- Men vi er da helt klar over, at vi skal sætte alle sejl for at blande os med de tunge drenge på et marked ,hvor salget oven i købet er faldet med 30 pct. hen over de sidste 10 år. Så derfor bliver det også vores dyreste lancering nogensinde, uddyber han.

Fakta om Kay-Sar
Kay-Sar er blevet til i samarbejde med en tysk brygmester. Flasken er designet af Jens Vang, og der er lagt stor vægt på, at flasken er flot at se på og lækker at røre ved. Flasken er udstyret med ”twist off” kapsel og hver kapsel er udstyret med en ternings kombination, som gør det muligt at slå om, hvem der giver næste omgang.

Læs mere om: Cult
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063