23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stryhns skal stramme op i Graasten

Fødevarestyrelsen har givet to indskærpelser

Efter et mere end fem timer langt besøg på Graasten Salaters fabrik i Gråsten har Fødevarestyrelsen givet ejeren, Stryhns, hele to indskærpelser. Indtil besøget i februar havde Graasten Salater ellers en elitesmiley.

Det skriver JydskeVestkysten, som fortæller, at kontrollanterne konstaterede både dårlig vedligeholdelse og mangelfuld beskyttelse af fødevarer mod kontaminering. Blandt meget andet var der fødevarerester på loftet over åbne fødevarer - herunder rester, der ikke stammede fra den igangværende produktion.

Ifølge avisen blev der også fundet udstyr og redskaber, der ikke var intakte, men dækket af rust. Og der blev fundet et kar med mayonnaise med overskredet holdbarhed i et produktionslokale, hvilket Graasten Salater ikke kunne redegøre for.

Hos Stryhns lader kvalitetschef Rie Sørensen forstå, at virksomheden ikke kan genkende Fødevarestyrelsens problematiske billede af fabrikken i Gråsten.

- Vi synes ikke, der er de store problemer på fabrikken, men vi har taget konklusionerne til efterretning, siger hun til JydskeVestkysten og tilføjer, at virksomheden nu vil prioritere de områder, som Fødevarestyrelsen har påpeget.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063