23948sdkhjf

Bøvl med brødet giver Kohberg millionlussing

Ny sag med metalspåner er ekstra ærgerlig, konstaterer direktøren
Gårsdagens nyhed om, at brødproducenten Kohberg igen har været ramt af uheld i produktionen, og derfor har måttet tilbagekalde en stribe produkter, er ikke kun ærgerlig for omdømmet. Den slags koster også i høj grad på bundlinjen.

- Hver enkelt sag har sine økonomiske konsekvenser, og det afhænger af tilfældet, men det koster hurtigt en million kroner med en sag som her med tilbagekaldelse, siger administrerende direktør Peder Christensen til JydskeVestkysten.

Den seneste tilbagekaldelse af grødboller og ciabattabrød skyldes, at der er blevet konstateret risiko for metalspåner i produkterne. Så sent som i januar måtte Kohberg tilbagekalde to partier rugbrød på grund af risiko for forurening med kølemiddel, og i maj sidste år tilbagekaldte virksomheden 6.400 pakker burgerboller, fordi der var blåt gummistøv i bunden af bollerne.

Den nye sag med metalspånerne er ifølge Peder Christensen ekstra ærgerlig, fordi Kohberg har planlagt at opgradere den pågældende produktionslinje i midten af april og allerede har bestilt nyt udstyr, fortæller direktøren til JydskeVestkysten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079