Arla bliver blæst baglæns af sin største konkurrent
Efterslæbet har de seneste fem år kostet danske mælkeproducenter fire milliarder kroner
RFC har fem år i træk haft en markant højere indtjening end Arla. Begge virksomheder er andelsselskaber, som er ejet af mælkeproducenterne, så forskellene i indtjening slår direkte igennem på bundlinjen hos landmændene.
- Det er forfærdeligt mange penge. Beløbet er så stort, at det for mange mælkeproducenter simpelthen er forskellen på, om man vinder eller forsvinder. Arla halter efterhånden kronisk efter RFC, og det værste er, at Arlas indtjeningsefterslæb den seneste tid er eskaleret, siger Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, til Finans.
17 øre
Beregninger, som Finans har foretaget, viser, at Arla i perioden 2013-2017 i gennemsnit har leveret en indtjening pr. liter mælk, som er 17 øre lavere end RFC's tilsvarende indtjening og mælkeafregning. Dette efterslæb har i løbet af de seneste fem år kostet Arlas andelshavere 9,8 milliarder kroner på bundlinjen.
Arla har andelshavere i en række lande, men alene de danske andelshavere har mistet næsten fire milliarder kroner på bundlinjen som følge af indtjeningsefterslæbet.
- Der er to helt centrale forklaringer på, at Arla har en lavere indtjening og mælkepris end RFC, vurderer Arlas koncernfinansdirektør, Natalie Knight.
- Den primære forklaring er, at RFC's forretning i Asien er langt større end vores. De etablerede sig i Asien mange årtier før os og har sikret sig et forspring, som de seneste år har vist sig at være guld værd. Den anden guldgrube i mejeriindustrien er i disse år produktion af ingredienser i form af proteiner og laktose på basis af valle. Også på dette område har RFC opbygget en forretning, som er relativt større end Arlas, påpeger Natalie Knight over for Finans.
