23948sdkhjf

Flensted opruster på convenience-fronten

Millionbyggeri: Vil være den førende leverandør af ultrafriske måltider
Flensted Food Group, der producerer blandt andet pommes frites, kartoffelsalat og grøntblandinger, vil være den førende danske leverandør af ultrafriske convenience-måltider. Det er baggrunden for, at Flensted nu udvider sin snitgrønt-fabrik i Skovlund til dobbelt størrelse og investerer i udstyr, der er målrettet til convenience.

Det fastslår koncernen i en pressemeddelelse, hvor Flensted peger på, at danskerne efterspørger convenience-løsninger som aldrig før, og at de vil vide, hvor og hvordan deres mad bliver produceret.

- Den bølge har Flensted Food Group en ambitiøs plan om at ride med på, konstaterer den sydvestjyske virksomhed, der ifølge direktør Lene Rasmussen investerer mindst 25 millioner kroner i udvidelsen.

Planen indebærer, at snitgrøntfabrikken indrettes og udstyres "som en moderne, full-scale conveniencefabrik, der kan producere ultrafriske produkter med kort holdbarhed til både foodservice og detail". Tilbygningen på 3.600 kvadratmeter bringer fabrikkens samlede areal op på 7.500 kvadratmeter, og der er planlagt produktionsstart midt i august.

Samarbejde
Den nye fabrik bliver ifølge Flensted en del af et stærkt innovations- og produktionssamarbejde med Flensteds anden fabrik i byen. Den producerer convenience-kartoffelprodukter samt pålægssalater, mayonnaiser og dressinger.

Ambitionerne er høje hos Lene Rasmussen og hendes med-direktør, Jørgen Østergaard:

- Vores nye produktions-setup giver os et utal af kombinationsmuligheder i udviklingen af convenience-løsninger. Vi kan mikse frugt og grønt, pasta, ris og kerner. Og vi kan tilsætte animalske og vegetabilske proteiner i form af kød, linser, bønner med mere samt smagssætte med vores hjemmelavede dressinger, saucer og toppings. Vi vil også kunne bage, koge, stege, grille og marinere, hvilket skaber nye, spændende perspektiver for innovative produkter og smage, nævner Jørgen Østergaard.

Flensted har en årelang erfaring med kundetilpassede løsninger, og det arbejde vil blive intensiveret i det nye setup, blandt andet med et helt nyt innovationskøkken. Det skal give endnu bedre muligheder for at udvikle nye produkter i tæt samarbejde med kunderne inden for både foodservice og detail.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109