23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Highway 51: Elvis-restauranter breder sig

Elvis-guitarist siger god for Henrik Knudsens koncept

Indehaveren af Memphis Mansion i Randers, Henrik Knudsen, har nu to restauranter med navnet Highway 51. Han har netop åbnet én i Vejle, som dermed har fået en satellit-afdeling af den oprindelige Highway 51 i Memphis Mansion i Randers - tidligere kendt som Graceland Randers.

Vejle-nyheden er indrettet i den tidligere restaurant Vejlegården, og lige som Randers-restauranten oser den af Elvis Presley og god, gammel amerikanerstemning. Der er Elvis-livretter på menukortet, Elvis-hits i højttalerne og servitricer i specialsyede 50'er-kjoler.

- Vi har oplevet en kæmpe-efterspørgsel på at udvide rundt om i landet og vi er især efterspurgt af kunder fra trekantområdet. Derfor ser vi det som en perfekt mulighed at starte vores første udvidelse netop i Vejle, konstaterer Henrik Knudsen ifølge Vejle Amts Folkeblad.

Flere på vej?

Til Food Supply oplyser Elvis-eksperten, at han endnu ikke ved, om der kommer flere Highway 51-restauranter.

- Jeg vil ikke udelukke det, men heller ikke love noget. Hvis ikke det lykkes at få succes i Vejle, skal vi nok ikke åbne flere. Det er gået fantastisk i den første uge, men der er jo også noget, der hedder nyhedens interesse, konstaterer Henrik Knudsen, der bruger nøjagtig det samme menukort i Vejle som på Memphis Mansion i Randers.

Han lader også forstå, at den legendariske James Burton, der var Elvis' guitarist i en årrække, har været forbi den nye restaurant i Vejle, hvor han skal have konstateret, at det hele er i Elvis' ånd, og at kongen ville have været stolt over stedet.

Gæsterne på Highway 51 kan blandt meget andet vælge Jailhouse Rock Salad, Devil in Disguise Burger, Love Me Tender-kyllingebryst og pandekager med is opkaldt efter Elvis' mor, Gladys.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078