23948sdkhjf

Ulve-frygt kan ramme slagterier hårdt

Flere landmænd overvejer at droppe at have kreaturer og får
Hjallerup Slagtehus i Nordjylland har foreløbig mistet en leverandør, og yderligere to leverandører er tæt på at følge trop.

Leverandøren stopper med at holde kvæg af frygt for, at dyrene bliver angrebet af ulven, fortæller DR Nordjylland.

Hvis fritidslandmændene ikke længere leverer til slagtning, vil det give mindre arbejde for små slagterier som Hjallerup Slagtehus.

- Vi små slagtehuse i Danmark lever jo af private folk, som har kreaturer, lam og grise, fortæller slagtermester Palle Panduro til DR Nordjylland.

Siden ulven kom til Danmark er der flere gange fundet dræbte kalve og får. Og det har gjort indtryk på fritidslandmændene.

- Nogle har jo kun fire-fem dyr, og de vil ikke udsætte sig selv for, at de kommer ud og ser en kalv, der måske kun er en uge gammel, som er fuldstændig lemlæstet, siger Palle Panduro.

Hvis fritidslandmændene siger stop, er det særligt de mindre, lokale slagtehuse, det går ud over. Det er nemlig her, de typisk får slagtet deres dyr.

Hos Danske Slagtermestre, der er organisation for 400 slagtermestre, er direktør Torsten Buhl også bekymret.

- Det er jo en udvikling, der kan blive meget alvorlig. Løsningen er, at vi må tilbage til en situation, hvor der ikke er ulve i Danmark. Og det må politikerne gå ind og sørge for, siger Torsten Buh til DR Nordjylland
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094