23948sdkhjf

Danish Crown i gang med kæmpestor Kina-fabrik

Løvedans skal bringe lykke til projektet
Danish Crown har netop taget det første spadestik til koncernens nye fabrik uden for Shanghai i Kina.

- Nu har jeg en baggrund som bygningsingeniør, så jeg har været med til første spadestik på flere store byggerier, men jeg har aldrig været med til noget, der kan måle sig med det, jeg har oplevet i dag, fortæller CEO i Danish Crown Pork Søren F. Eriksen i en pressemeddelelse.

Sammen med Danish Crowns topchef, Jais Valeur, og partisekretær for Pinghu-distriktet Qi Hailong tog Søren F. Eriksen det første spadestik til byggeriet. Derefter blev arrangementets deltagere budt på såkaldt løvedans, der ifølge kinesisk tradition bringer lykke til projektet.

- Det har været en fantastisk dag sammen med alle dem, der skal medvirke til at gøre fabrikken i Pinghu til en succes. I Kina er starten på et stort byggeri en endnu vigtigere milepæl, end vi kender det fra Danmark. For de bruger meget konkret det første spadestik til, at alle får set hinanden i øjnene, så man går sammen ind i projektet, fortæller Søren F. Eriksen.

17.000 kvadratmeter
Danish Crowns nye fabrik ligger i Pinghu omkring 100 kilometer fra Shanghais centrum. Fabrikken bliver på 17.000 kvadratmeter og forventes årligt at skulle producere 14.000 tons forædlede produkter til de omkring 25 millioner mennesker, der bor i Shanghai.

- Det er en markant offensiv satsning for Danish Crown, men i mine øjne også en af den slags muligheder vi skal have modet til at forfølge. Vi skal konstant være i front på innovation og udvikling af nye markeder, for det er nødvendigt, hvis vi skal fastholde og udvikle Danish Crowns globale position som en af de førende fødevareleverandører, siger Jais Valeur.

Byggeriet skal stå færdig om et år, og derefter begynder indkøringen af fabrikken, der både skal levere fersk, detailpakket grisekød og forædlede produkter som bacon og pølser til de kinesiske kunder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062